Læs vores seneste POV: Agentic Commerce og den nye kamp om checkout

Vi er på vej mod en virkelighed, hvor kundernes beslutning om køb og betaling for et produkt flytter væk fra webshops og over i AI-agenter. Det ændrer fundamentalt, hvem der ejer kunderejsen – og ultimativt hvem der ejer værdien og relationen.

Så forestil dig, at kunden på dit website ikke længere er et menneske med tid, tvivl og impulser, men en rationel agent, der gennemlæser specifikationer, priser, leveringstider og reviews og derefter køber på kundens vegne uden at han eller hun besøger din webshop.

Den virkelighed er ikke længere en fremtidsfantasi. Den er ved at blive produktificeret, standardiseret og rullet ud i stor skala. Seneste lancering af en standardiseret løsning til at understøtte agenctic commerce fra Google og en række andre virksomheder accelererer nu den udvikling, og det vil uden tvivl få globale implikationer for virksomheder med digitalt salg.